lørdag den 30. november 2013

Haiku i december

Jeg glæder mig til i morgen. Den første december..
Det betyder nemlig at julen officielt er i gang - det er december og første søndag i advent.
Men også fordi jeg i år har den skønneste julekalender:


Signe fra 8. klasse har lavet den i denne uge hvor vi havde juleuge på skolen. Den er rigtig fin udenpå, men jeg glæder mig mest til at åbne den - Signe har skrevet 24 haiku digte, som nu gemmer sig bag lågerne! Er det ikke fantastisk?

Der er flere som syntes at DE retteligt burde være den heldige ejer af kalenderen, men jeg var hurtigst =)

Jeg håber at I alle får en dejlig søndag i morgen og at I også har noget at glæde jer til i december.

søndag den 17. november 2013

Bryllups bil foto

Her er billedet af det smukke brudepar.. Men det er altså bilerne jeg vil vise jer =)

The bride and groom look beautiful, but it's the cars I wanted to show you =)


Hatten var ude og rulle en tur på motorvejen.. drengene havde glemt at den først skulle sættes på bilen når de var næsten fremme. De løb ud efter den! Tilsyneladende mente de at det var mere livsfarligt at ankomme uden hatten?
 
Both the hat and the diadem were made using felt and cardboard. The hat went for a roll-around on the freeway, and the boys ran after it! Apparently they felt it was safer to chase a hat on a freeway than to arrive without it?

tirsdag den 12. november 2013

Efterår på Island

Det er ved at være længe siden at det var efterårsferie, men jeg har først fået flyttet billederne til pc'en nu. Og så skal I da lige have en omgang ferie-billed-spam!
En efterårsferie i Island er helt klart noget vi kan anbefale - også for børnefamilier! Vi havde en fantastisk tur og det bliver ikke vores sidste besøg.

Landskabet er fantastisk overalt i Island

Andreas var især begejstret for Heiðmörk

Geysir skal man besøge!

Og så skal der rides på de smukke Islandske heste hos iHorse

Reykjavik er en meget børnevenlig hovedstad.

Fuglene fodres ved Reykjavik Rådhus

Dog ikke søpapegøjer.. her er det bamser der får brød

Der er et fantastisk lys!

Og en smuk havn.

Tingvellir, hvor Europa og Amerika mødes.
Og så fik vi den bedste softice nogensinde, på Ingolfstorg i Reykjavik! 
Bare 25 kroner for en lille is. Ja - det her er en lille! 
Den store var gigantisk.. vi nøjedes med at dele en lille.


søndag den 10. november 2013

Soft Pretzel Rolls

Okay dette vidunderlige bagværk har altså ikke umiddelbart noget dansk navn! Google Translate går helt galt =)

Det er boller lavet med dej der koges i bagepulver vand. Lidt som Bagels eller Soft Pretzels, men formet som boller - ikke som ringe eller kringler.

Hvorom alting er, så smager de forrygende. Ja, de er besværlige at lave og det tager tid. Men de er sprøde udenpå, bløde og lidt seje indeni og så smager de som sagt bare godt. Opskriften fandt jeg via Pinterest, men så lavede jeg den om.. som altid. Jeg er umanérligt dårlig til at følge en opskrift. 


(Undskyld billedet - jeg gik lidt i selvsving med Photoscape, og pludselig var originalen væk)

Soft Pretzel Rolls

20 store boller.

Dej:
50 g frisk gær / 5 tsk tørgær
2 spsk olie
2 spsk honning
4 dl mælk
4 dl vand
2 tsk salt
hvedemel, ca. 1300 g

Vandbad:
2,8 liter vand
1 spsk sukker
½ dl bagepulver

æg + mælk til pensling
groft salt til drys

1. Varm mælk og vand til håndlunkent (37 grader til frisk gær, 40 grader til tørgær)
Mix mælkeblandingen med gær, olie og salt i røremaskinen, eller brug en elpisker med dejkroge og en skål. Tilsæt lidt mel af gangen - først ca. halvdelen, derefter i små portioner ind til dejen slipper skålens sider. Jeg skriver ca. 1300 g, da det er forskelligt fra gang til gang hvor meget mel der skal til. Det afhænger bl.a. af melet og luft fugtigheden i dit køkken.

2. Stil dejen til hævning med et viskestykke over, et lunt sted i køkkenet i ca. 1 time.

3. Del dejen i 20 stykker og læg dem på to stykker bagepapir der er sprayet med bagespray eller smurt med olie så dejen er nem at løfte af. De kan også ligge på et meldrysset bord. lad bollerne hvile i 20 minutter.

4. Imens gøres vandbadet klar. Vand og sukker koges op i en stor gryde, lige før brug kommes bagepulveret i. 

5. Varm ovnen op til 200 grader.

6. Kom bollerne i vandet, 3-4 af gangen. Der skal være plads til at vende dem. Pas på at bollerne ikke mister luften når du tager dem op fra bagepapiret. Kog bollerne ½-1 minut på hver side. Jo længere tid de koges jo sejere bliver krummen. Når de er kogt tages de op med en hulske eller lign. - sørg for at de drypper af inden de placeres på bagepapiret.

7. Pisk et æg og 2 spsk mælk sammen i en skål med en gaffel. Pensl bollerne med blandingen. Klip eller skær tre ridser i hver bolle. Drys med groft salt.

8. Bag bollerne i ca. 20 minutter, til de er brune og lyder hult når man banker på bunden. Bagetiden afhænger meget af din ovn, så hold øje med bollerne.


Følg via Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...