fredag den 26. april 2013

Der sker meget

Der sker rigtig meget lige nu..

1. Lockouten er slut og vi starter på arbejde igen mandag! Yay til at komme på arbejde - nederen at regeringen i samarbejde med KL har lavet en aftale som er urimeligt dårlig. Her i Politiken kan du læse hvordan Mette Frederiksen syntes at det er helt naturligt at hun har samarbejdet med KL om udarbejdelsen af regeringsindgrebet!

2. Nyt keglesnit lurer forude! Ny prøve var også positiv for celle forandringer, så jeg skal have gentaget operationen. Muligvis mandag efter skole, men har ikke afklaret om det karambolerer med vores rejse om to uger. Vil også nødigt komme tilbage til mine elever efter så lang tid og så skulle sygemeldes dagen efter! Jeg konfererer med lægen mandag morgen om evt. udsættelse.

3. Nyt bierhverv! Jeg har længe haft planer om at skulle tilbage på fuld tid når mine børn starter i børnehaveklassen til august. Nu har jeg i stedet startet eget firma. Det skulle ligesom bare prøves af. Det bliver en webshop som jeg kan bruge de timer på som jeg er nedsat på skolen. Meget mere om det senere, men det fylder naturligvis meget her i opstarten, og nu hvor jeg har været lockoutet har jeg prøvet at komme igang lidt hurtigere end ellers planlagt. Jeg vil nøjes med at løfte sløret for shoppens logo og billedet til mit kommende businesskort:


søndag den 21. april 2013

Prinsesse drømme

Egentlig var bestillingen en brude kjole - fordi der er masser af tyl fra fødselsdagen.
"Så vil jeg ha' en brudekjole, og hvis der er nok vil jeg ha' et langt slør til".
Men det er i første omgang blevet til en "før" prinsessekjole.

Hvad er en "før" kjole? Jo, mange af prinsesserne har en simpel kjole de har på i starten af filmen.. altså inden de får den helt store balkjole på.

 
 
 
Jeg har syet en kjole til Lærke af to duge i nervøs velour, lidt satin og et blonde-gardin. Da den var færdig var den lidt neutral og kedelig og jeg overvejede straks at tilsætte pink roser og silkebånd, måske også lidt bling. Men så fik hun den på og den ligner altså i den grad en "før" kjole fra en prinsesse film. Så den bliver som den er nu. Her er hun foran sin ydmyge hytte - inden hun møder prinsen:
 
 
 


mandag den 15. april 2013

Påklædningsdukker

Jeg har delt det med jer før, men jeg er altså vild med bloggen Bonecas de Papel! Her finder man de fineste påklædningsdukker.. lige til at printe ud hvis man orker at klippe klistre, eller bare for at nyde synet. I dag var der bl.a. denne søde dukke:

Den her skal helt sikkert printes ud, så jeg har noget at præmiere Lærke med når vi har lavet hendes lektier fra talepædagogen. Når der er en lille præmie (som at jeg klipper en dukke eller noget tøj ud til hendes samling) så går det nemlig meget bedre med at få øvet og vi husker begge på det.Talepædagogerne er jo også lockoutet, så det er lidt svært at huske på at få øvet.

lørdag den 13. april 2013

112 app

I denne uge blev jeg gjort opmærksom på en app der hjælper dig med at kontakte alarmcentralen OG samtidig sender den din position! Det betyder at hvis du er på en motorvej kan den fortælle præcist hvor på motorvejen du er, eller hvad med midt i en skov?
Den app skal ind på alle vores enheder her i huset, for det er da både smart og så er det gratis.. og vi elsker ting der er gratis, ikke sandt?

Du kan læse mere HER.

Hæklet mobil cover

En god veninde skulle bruge et cover til sin IPhone 5, og spurgte om jeg ville lave et. Og det passede meget godt som et hurtigt lille fredagsprojekt. Hun havde set en opskrift hos Lutter Idyl, så jeg lavede et der minder meget om.. men alligevel ikke helt:


Jeg har ladet den lyse grå dominere, den pink kant er lidt bredere og jeg har brugt "double crochet foundation chain" i bunden og hæklet "single crochet back loop only" om bunden så der er en lidt markeret kant.

Jeg har efterhånden brug for en særlig hækle ordbog - for jeg kan ikke rigtig holde styr på hvad det jeg hækler hedder! Stroppen er også lidt speciel, for det er også  lavet med foundation chain, men hvor jeg har hæklet ind i stangmasken før for at gøre den helt tæt - stangmasker kan godt blive lidt åbne. Men hvad hedder den teknik? Det kan jeg da slet ikke huske hverken på dansk eller engelsk.

Men det blev et rigtig godt cover og hun blev meget glad. Så nu overvejer jeg om jeg skal lave et til mig selv også.. Måske med et nyt broderet cover på selve telefonen.. og Ipad taske der matcher.. nu må vi se om der bliver tid, for selv om jeg er lockoutet forsvinder tiden alligevel og jeg når ikke så meget som jeg havde forestillet mig.

fredag den 12. april 2013

Nye følge muligheder

Jeg har som mange andre brugt blogger når jeg har villet følge andres blogs, men da Google Reader tilsyneladende bliver lukket er mange gået over til Bloglovin. Og det er jeg så også.. Jeg følger nu en del blogs via Bloglovin app'en, og du kan følge mig.

Men jeg har også fundet en app som henter de blogs jeg følger med google friends connect (som ikke lukkes) og helt automatisk putter dem ind i min telefon og Ipad. Smart! Jeg skal ikke selv rode med at få tilmeldt mig en gang til. App'en hedder Feedly og den fungerer rigtig godt.

Hvis du foretrækker Google+ er jeg også der og på facebook.

Så nu håber jeg at jeg ikke mister nogle af de dejlige blogs jeg følger med i og at jeg ikke mister nogle af mine dejlige læsere her på bloggen =)

søndag den 7. april 2013

Fe festen

Her er billederne fra Lærkes fe-fødselsdag!
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Alle pigerne fik en tryllestav, et hårspænde og en ring med "deres" fe på. Tingene lå i en skattekiste som de fandt efter en skattejagt. De lavede først en fe-lanterne så de kunne lede efter spor - lille patentglas fra Netto (utæt - anbefales ikke) lidt glimmer og indholdet af to knæklys.
 
Maden var cupcakes med sommerfugle i fondant, små pizzaer, "snegle" (tortilla ruller med skinke og ost, nogle med pesto) jordbær dyppet i hvid chokolade og div. lyserødt glimmer/drys og lidt fe-agtigt slik og småkager.
 
Efter maden blev der tegnet, farvelagt printede fe tegninger, arbejdet i "playbook" fra disney og leget med modellervoks. Vi så en lille film på Youtube med Pixie Hollow games.
 
Alt i alt en rigtig god fest! Lærke er glad og tilfreds. Mor er træt og overvejer endnu engang om jeg skulle lade være med at gå all-in hver gang vi holder jul, fastelavn, fødselsdag osv. men jeg kan ikke - lade være altså! Jeg elsker det..
 
Jeg har fundet billeder til fe tingene på disneys hjemmeside Spoonful, som har langt flere fede ting end disney.dk (bare et lille tip - de har alt i disney, uanset hvilken figur dit barn kan lide om det så er Phineas og Ferb, spillet "where's my water", klassiske prinsessefilm, Mickey Mouse osv. osv.)
 
Links:
 
 
 
 

lørdag den 6. april 2013

Lyserøde overraskelser

Jeg har vundet en giveaway! Yay!
Eller... egentlig er det min datter Lærke der har været heldig, for det var til hendes værelse at jeg ønskede at vinde det fine lille kunstværk fra OlineArt.

 
Men da brevet fra Oline kom var der en overraskelse med! En konvelut hvor der var stemplet ordene "pink surprise" på. Den var fyldt med skønne lyserøde dimser - og de er allerede taget i brug. Lærke havde med det samme en masse ideer til hvad pompom'er, pailletter og hjerte skulle bruges til.
 
Jeg har travl med at gøre klar til fe-fest i morgen. Det er blevet Lærkes tur til at holde børnefødselsdag. Sådan så bordet ud tidligere i dag.. lige nu er jeg ved at hænge tyl og silkebånd op omkring bordet.
 


tirsdag den 2. april 2013

Sæbebobler

Vi lavede sæbebobler til fødselsdagen, efter Cemiras opskrift.
Det blæste desværre for meget til at lave kæmpebobler, det må vi prøve en vindstille dag. Vi har jo heldigvis masser af sæbeboblevand tilbage. Men med badminton ketchere og sommerfuglenet lavede vi sjove skum skyer.



Opskrift på sæbeboblevand:

3-4 liter vand
1 hel flaske grøn opvaskemiddel
1 hel flaske glycerin (stor)

Bland sammen og lad det stå til næste dag.

Følg via Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...