torsdag den 26. januar 2012

Knækbrød

Jeg har fået en opskrift på knækbrød af min veninde Mette, og de er ikke bare gode, men også super nemme at bage!

Opskriften finder du HER

onsdag den 25. januar 2012

Mild vinter

I morges var der rigtig frostvejr, med tyk is på bilens ruder. Men jeg må indrømme at vi ind til nu har haft en meget mild og blid vinter. Som gårdvagt sætter jeg stor pris på de mange måneder uden sne - so far. Sidste år lå sneen som et tykt tæppe over mit krydderurtebed allerede i november og næsten alt var dødt da foråret kom. I år kan jeg endnu høste frisk rosmarin her i januar! Det er naturligvis ikke så godt som i sommer, men det er dog helt brugbare kviste jeg klipper af.

















Søndag stod den på spaghetti med kødboller ala Sølvskeen (italiensk madbibel med over 2000 opskrifter). Til det skal der altså bruges frisk rosmarin, det er der hele hemmeligheden ligger!

tirsdag den 24. januar 2012

Halsedisse DIY

Jeg har lavet en hæklet halsedisse med velcrolukning til hver af ungerne. Jeg ved ikke om jeg er den eneste der er hysterisk med at mine børn ikke skal have tøj på i børnehaven som kan sidde fast i noget så de bliver kvalt? Sidste vinter var der en lille dreng på Andreas' alder der blev kvalt i sin elefanthue og jeg kunne simpelthen ikke give min søn elefanthue på dagen efter. Men de skal jo heller ikke gå og fryse.. Så nu hedder det hue, vanter og halsedisse med velcrolukning!


Den er hæklet i rib. Jeg har forsøgt at lave en DIY på halsedissen, en vejledning der gælder enhver størrelse. Er der nogen der vil læse den igennem og fortælle om den er forståelig?

mandag den 23. januar 2012

Scones

I går bagte jeg scones.. mums! Jeg elsker scones med lemon curd.


Opskriften finder du HER

torsdag den 19. januar 2012

Hækle hygge

Jeg glæder mig til søndag eftermiddag! Der kommer Karina som har bloggen Fridutte på besøg.
Vi skal hækle.. og jeg har lovet at lære Karina at læse diagrammer. Eller prøve på det =)

Hvis du har tid og lyst, så kom forbi!

torsdag den 12. januar 2012

Lækker giveaway!

Der er en  - efter min mening - fed giveaway på Lidyll:


I øvrigt en rigtig god blog, hvis du ikke kender den allerede =)

søndag den 8. januar 2012

Peanutbutter ugle

Overskriften lyder lidt mystisk, men det er det slet ikke. Jeg faldt bare over nogle super søde håndhæklede ugle puder fra PeanutButterDymnamite. De ser ud til at være ret hurtige, da garnet er tykt. Hmm tror jeg vil prøve at lave noget lignende en dag. Lige nu arbejder jeg på børnenes halsedisser med velcrolukning.


Der er også andre dyr og store fine tæpper i shoppen hos http://www.peanutbutterdynamite.com/blog/

torsdag den 5. januar 2012

Betty og Ugler

Så er der lavet lidt perler igen. Den sidste af mine hama ugle halskæder er sent afsted til giveaway vinderen, så der skulle selvfølgelig laves flere - til mig og børnene. Og så har jeg lavet en Betty Boop. Planen er at hun bliver en broche. Jeg har dog glemt at spejlvende billedet, så jeg laver måske en ny. Hun er pænest når hun vender rigtigt. Denne her kan evt. blive strøget på begge sider til min datter (så holder den bedre).

mandag den 2. januar 2012

Slankekur

Anna fra LaRaLil er kommet med en god ide.. Hos hende er januar måned slankemåned. Forstået på den måde at stofbunkerne skal slankes (ikke hende selv). Derfor: Ingen stof indkøb i januar.I morgen skal jeg have købt hamaperler, for jeg er løbet tør for hudfarvede midt i et Betty Boop projekt. Men ellers tror jeg også at mit lager af perler, stoffer og garn kan trænge til en slankekur (egentlig også mig selv, men det er en anden sag).
Det falder egentlig også godt i tråd med min mands ønske om at spare lidt op i januar - efter en særdeles dyr december.

Vi må se om det holder.

onsdag d. 4. januar:
ROFL! Det var så det.. i dag har min søn efterlyst et halstørklæde fordi han fryser. Straks har mor været i garnbutikken for at købe garn til en hæklet halsedisse med trykknap-lukning - det skal jo være legeplads sikkert. Trykknapperne skal jeg se om jeg kan finde online i aften, jeg vil have nogle store kraftige nogle.

søndag den 1. januar 2012

Giveaway vinderen!

Så har jeg trukket lod på Random.org.
Vinderloddet blev nr. 10 som tilhører Sonja!
Send mig din adresse, så kommer uglen med posten =)

Følg via Bloglovin

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...